Matchtur Isla Canela

Huelva, Spanien  19-26 februar 2019

Generelt

På grænsen mellem Spanien og Portugal ligger dette mindre og særdeles charmerende hotel – Hotel Isla Canela Golf – med egen golfbane. Golfbanen er lige ved døren og omringer hotellet. Stranden, Isla Cristina, og byen, Ayamonte, er heller ikke langt væk. Ayamonte har “liv” hele året rundt og her findes restauranter, tapas-barer, torve og indkøbsmuligheder.
Så 7 dage med afslapning, lun forårssol, dejligt hotel, flot golfbane – og fri golf, halvpension, matcher – alt sammen til en “knivskarp julepris”. Pro og matchleder Carsten Klingenberg fra Birkemose Golf Club står klar! Det kan næsten ikke blive bedre!!

Der er plads til 24 golfspillere i alt. Rejsen gennemføres ved minimum 12 deltagere.

Hotellet

Hotel Isla Canela Golf har blot 58 værelser. De har alle sove/opholdsrum, flot badeværelse, tv, air-condition, hårtørre, pengeskab og er med balkon/terrasse med udsigt til golfbanen. Der er frit internet i lobbyen og på værelserne.
Opholdet i de dejlige dobbeltværelser er med HALVPENSION – morgenmad og middag. Måltiderne indtages i Thebussem Restaurant, der med flot panoramaudsigt ligger på 1. salen. I stuen direkte nedenunder restauranten findes den hyggelige bar med tilstødende stor udendørsterrasse. Bar og terrassen tilbyder drinks og snacks efter spillet og om aftenen. Det udendørs svømmebassin er ikke opvarmet. Der er tillige fri parkering og cykeludlejning mm.
Isla Canela ligger i den sydvestlige Huelva region. Regionen er rig på spansk kultur og seværdigheder. De smukke sandstrande langs middelhavskysten er et besøg værd, og området ved Isla Canela har rig mulighed for at besøge den lokale marina, samt shopping områder til turister.

Golfbanerne

Golfbanen omkranser hotellet. Banens hul 17 og 18 løber langs selve hotellet og der er kun 300 meter til 1.teested. Banen fra 1993, designet af Juan Catarineu, er flad og venlig at gå. Der findes masser af træer, oliven – appelsin og eukalyptus!
I meget kort gåafstand og tæt ved hul 1 findes træningsfaciliteter med drivingrange, bunker, indspil og puttinggreen. Det tidligere klubhus ved 1.hul er indrettet som bar og hyggelig restaurant.
Hotel Isla Canela Golf fungerer nemlig også som klubhus for golfklubbens og golfbanen. Her bestiller man tider i receptionen, lejer golfbiler og finder de gratis trollyes. En lille proshop dækker de mest nødvendige behov til spillet – bolde, handsker, tees mm.
Golfbanen er hyggelig og god udfordring for alle. Skulle man have lyst til spil andet steds er der flere golfbaner i området, både i Spanien og Portugal. Toppen er nok Monte Rei i Portugal, lige på den anden side af grænsen.

Golf

Ugen byder på fri golf alle 7 dage, med gratis trolley og træningsbolde, så der er virkelig mulighed for at få svinget igang!
Der arrangeres flere dage med spændende turneringer. Der spilles i en/to rækker afhængig af deltagerantal og matchform. Matcherne kan være – par – hold – individuelt. Man spiller altid egen bold alle 18 huller.
Der reguleres ikke handicaps i løbet af ugen. Starttider og holdsammensætning oplyses af matchleder Carsten Klingenberg på resortet og selvfølgelig er der præmier til de bedste. Og skulle svinget drille i løbet af ugen, er der selvfølgelig mulighed for at få tilrettet dette 🙂

Transport

Der er fælles bustransport mellem Sevilla lufthavn og Hotel Isla Canela Golf.

Ekstra

Der vil i løbet af ugen blive arrangeret en udflugt eller golf på andre baner – mod tillæg.

Turleder

Carsten Klingenberg

Isla Canela GolfMatchtur Isla Canela

DKK 6.895

ialt

Flyrejsen Billund-Sevilla med DAT

Udrejse tirsdag 19 febrar BLL-SVQ 08:00-12:00
Hjemrejse tirsdag 26 februar SVQ-BLL 12:35-16:40

  • Flyrejsen til Sevilla t/r
  • Transport af golfbag
  • 7 nætter i dobbeltværelse
  • Halvpension
  • 7 runder golf på Isla Canela Golf inkl. trolley
  • Transfer fra/til lufthavn og resort
  • Træningsbolde og range 7 dage
  • Matcher med Præmier
Tilmelding her

Tilmelding senest 02.01.2019
Der er plads til 24 deltagere og rejsen gennemføres ved minimum 12 deltagere.

Rejsen arrangeres i samarbejde med green2green